Drømmer du om dybt intime oplevelser med din elskede? Sjælsvækkende, hjerteåbnende og sindseksploderende oplevelser? 

I mange parforhold er det seksuelle liv gået hen og blevet rutineplaget, overfladisk og uden den helt store dybde og sjælsforening. Hvis man først går i gang, når man i virkeligheden er lidt træt efter en lang dag, så bliver det mest til en quickie, tøjet hurtigt af, lidt hurtig sex og derefter hurtigt ind i søvnens omfavnelse. Det er let at miste den flamme vi mærkede i forelskelsens begyndelse, hvor det hele var nyt og ukendt. Nu tror vi, at vi kender hinanden og derfor er det ikke så spændende, der er ikke noget mysterie længere, som får os til at søge dybere. Desværre kan overfladisk og flad sex ikke skabe nogle mirakler for vores parforhold, det fornyer ikke kærligheden, nærværet og den stærke tiltrækningskraft som dyb og sjælsforenende elskov kan.

Vi har ikke fået en ordentlig uddannelse indenfor kærlighed, parforhold og intimitet. 

I skolen har vi haft matematik, historie, sprog, fysik… men ikke noget om hvordan man skaber og vedligeholder et smukt, kærligt, intimt og lykkeligt parforhold. I Tantra Templet starter vi bevidst denne uddannelse når I som par kommer til massage eller undervisning. Det er vores mål at hjælpe jer til at blive bevidste om hvad det er I savner i jeres parforhold, hvilket ofte har noget at gøre med en dyb og fyldestgørende intimitet og nærhed, samt redskaber til hvad man kan gøre for at udvikle det.

Tantrisk elskov er baseret på gensidig kærlighed, seksuel kontinens (kontrol over de seksuelle energier) og at kunne se alle de bedste kvaliteter i din elskede, at se med hjertet. Selvom vi ikke underviser direkte i tantrisk elskov så viser vi gennem massage og massageundervisning det tantriske perspektiv, forskellige redskaber som hjælper os til at komme dybere og opleve dyb intimitet og sjælsforenende elskov.

Vigtigst af alt lærer vi par hvordan i møder hinanden fra hjertet, uanset om I har har haft et lykkeligt parforhold I mange år, står på randen af skilsmisse eller er nyforelskede.

Ægte intimitet er den vidunderlige oplevelse af at være så tæt på et andet menneske at hjerterne begynder at smelte sammen

For at nå hen til den form for forbindelse, så er vi nødt til at være nøgne. Ikke nødvendigvis fysisk, men vi er nødt til at fjerne alt som forhindrer os i at vise os selv overfor hinanden. Vi er nødt til at skille os af med alt der skaber afstand mellem os, ikke bare tøjet, men facaden, maskerne, det at vi lader som om eller prøver at skjule noget. Kun når vi har droppet barrikaderne, kan vi have den dybt rørende oplevelse af at mødes fra hjertet.

I Tantra Templet har vi budt hundredevis af par velkommen og hjulpet dem med at finde ind til hinanden på et dybere plan, få kærligheden til at vokse og sætte gang i passionens flamme igen. I Tantra opfordres der til transformation, i et univers der er i evig forandring, dør vi når vi står stille. En tur i Tantra Templet vil forandre dig, I vil ikke forblive de samme. For nogle bliver der åbnet op for at skulle lære hinanden at kende igen, med fornyet forundring, kærlighed og sødmefyldte opdagelser, andre giver endeligt sig selv lov til at indse, at I ville være lykkeligere hvis I skiltes ad. Uanset hvad så vil en tur i Tantra Templet pege jer mod jeres hjerter, som er det eneste sted hvor ægte intimitet kan opstå.