Det at blive tantramassør føles som det næste store skridt på min vej. På relativt kort tid har jeg fået utrolig mange gaver forærende, indre gaver som glæde, en følelse af at være fyldestgjort og dyb transformation.
Nu hvor jeg nærmer mig min første eksamen, er jeg blevet bedt om at dele nogle at mine overvejelser om de vigtigste ting jeg har lært på denne indre og ydre rejse.
Svarene kom hurtigt til mig, selvom der var så mange kæmpe lektier at vælge mellem, og det som viste sig at være det vigtigste, var ikke det jeg ville have forventet, da jeg startede.
Med en baggrund i Thai Yoga Massage følte jeg mig godt tilpas og forberedt i forhold til de tekniske aspekter af massage. Selvom det var fantastisk at fordybe min forståelse af de forskellige former for berøring og at lære specifikke akupressur punkter til at fjerne energetiske blokeringer, så var det ikke det som skabte den største forandring i mig.
Og selvom tantramassage læringsprocessen gik dybt i forhold til at ære og tilbede det feminine, så er det noget jeg har givet udtryk for allerede som lille dreng og senere som kunstner.
To andre kvaliteter som det ville være fristende at fremhæve, er aktiv kærlighed og transfiguration, det at blive i stand til at se dybere end den ydre form og overfladiske indtryk, helt ind til sjælen. Men det er ikke kun unikt i forhold til tantramassage, det har jeg lært om og arbejdet med i de 4 år forinden, hvor jeg har beskæftiget mig med tantra.
Så når det nu ikke er teknikkerne, eller det dybe forhold til det feminine, hverken aktiv kærlighed eller transfiguration, som ellers alt sammen påvirker mig dybt hver dag, når det nu ikke er det som er de vigtigste kvaliteter jeg har lært, hvad er det så?
De tre vigtigste kvaliteter jeg har lært gennem at træningen til at blive tantramassør er:
- Selvtillid:
Jeg har altid været meget genert (og det sker stadigvæk). Da jeg var lille kunne man som regel finde mig i naturen, dybt begravet i en bog eller i gang med at tegne verden omkring mig og mine egne fantasier og forestillinger. Selvom jeg elsker en god samtale, er jeg tilbageholdende i forhold til at være den som tager initiativet og begynder at snakke, og jeg har altid været bange for at få kvinder til at føle sig ubehageligt til mode ved ikke at kunne gennemskue mine intentioner.
Så til at starte med var det en stor udfordring for mig at fra dybet at mit hjerte give bevidst berøring til en nøgen kvinde, som ikke kendte mig i forvejen.
Hvad nu hvis jeg var for meget? Hvad hvis hun ikke følte sig tryg? Hvad hvis jeg kom til at gøre noget som brød hendes tillid?
Min berøring var tøvende til tider og jeg så hvor meget dette i virkeligheden var med til at få en kvinde til at føle sig ubehagelig til mode.
Jeg indså at denne følelse af ængstelse i mig var ekstremt destruktiv.
Jeg indså at hvis jeg var sikker i mine egne rene intentioner, så havde jeg intet at frygte i forhold til hvordan en kvinde ville tage imod min berøring.
Og jeg indså at i virkeligheden er det min pligt som tantramassør at være fuld af selvtillid, så hun kan slappe af i mine hænder og nyde min bevidstheds omfavnelse.
- Min sande erotiske natur
For de fleste af os vil jeg tro at Tantra og det tantriske livssyn og livsførelse kommer som noget af en åbenbaring. Jeg voksede i hvert fald ikke op med nogle positive rollemodeller for erotik og jeg vidste altid at der var et eller andet galt med det som jeg iagttog. Da der ikke rigtig var noget andet valg, så famlede jeg mig igennem seksualitet og prøvede at finde mig selv.
For fire år siden lærte jeg for første gang at min intuition havde haft ret, jeg lærte at der var en anden måde at gøre tingene på og jeg lærte den teori og de teknikker som skulle til for at opdage det.
De sidste fire år har været en aflæringsproces – al den seksuelle programmering, som jeg havde lært gennem medier og oplevelser sammen med tidligere elskovspartnere, som var lige så seksuelt forvirrede som jeg selv. Jeg har altid ønsket at tilfredstille en kvinde, men min opfattelse af tilfredstillelse bestod altid i at presse på for større intensitet og at jagte den validering ,som der ligger i at overvælde min elsker og nyde hendes eksplosive udtryk.
Det har været en proces at afdække den sande erotik indeni mig. Hvem jeg virkelig er, både erotisk og i det hele taget. At lære at dyb tilfredstillelse er meget mere end intens overfladisk nydelse. Men den hast hvormed jeg har bevæget mig af denne vej blegner i sammenligning med hvor meget denne proces er accellereret, siden jeg startede i Tantra Templet.
Jeg har afdækket dybder og nuancer som jeg aldrig ville have troet muligt. Det kunstneriske sammenspil mellem intensitet og det mere subtile. Det simpelthen at skabe et rum hvor det kvindelige kan udfolde sig. At dybde kan eksistere i hvert øjeblik, i hvert åndedrag, i hvert kærtegn.
Efter hver massage føler jeg mig velsignet med dybere selvkundskab og et ønske om at dele med andre.
- Ydmyghed:
Det kan måske virke paradoksalt at både selvtillid og ydmyghed er med på min top 3, men jeg har lært hvordan de i virkeligheden er to sider af samme sag.
Uden at være godt forankret i selvtillid, så vil ethvert forsøg på ydmyghed være falsk. Uden at være underlagt ydmyghed, så vil såkaldt selvtillid være lige så falsk. Jeg har været nødt til at træde indenfor i mig selv for at kunne begynde at være ydmyg på den ægte måde og jeg ser ydmyghed som den eneste vej frem, både i tantramassage og i livet i det hele taget.
Det at træde et skridt tilbage fra mine egne forestillinger når jeg modtager feedback, så jeg kan tage det ind og gøre noget ved det, transformere mig så hurtigt som muligt.
Det at træde et skridt tilbage fra mit ønske om at behage og at være „god“ eller „den bedste“, så jeg kan være empatisk til stede og give det som der i virkeligheden er brug for.
Det at træde et skridt tilbage og opgive mine tilknytninger og forestillinger om hvad der skal ske, så jeg kan give plads til en overvældende strøm af universel kærlighed, som er meget større end noget jeg nogensinde ville kunne præstere selv.
Det at indse at selv med både talent og dygtighed, så vil jeg aldrig holde op med at lære og jeg vil aldrig kunne give mere „alene“ end når jeg overgiver mig til noget højere.
Ryan McElvenny